Roskilde Produktionsskole

Skoleværkstedet

Hvis du af en eller anden grund er ”kørt træt” i Folkeskolen, og du har været forbi Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR), kan PPR indstille til os, at du bliver elev på Skoleværkstedet på Roskilde Produktionsskole.
Efter en samtale mellem forældre, elev, vejleder og lærere fra Skoleværkstedet finder vi ud af, om Skoleværkstedet er et relevant tilbud til dig.

Undervisning
På Skoleværkstedet bliver du undervist i dansk, engelsk og matematik på linje med den undervisning, der gives i folkeskolen. Meget af undervisningen foregår på computere. Her benytter vi undervisnings-programmer, som er særligt sammensat til 8. og 9. klasses elever.
Du kan afslutte skoletiden med et afgangsbevis i de nævnte fag.

Metoder
Hver morgen indledes med en gennemgang af dagens avis.
Du har desuden mulighed for at arbejde på vores værksteder efter aftale med værkstedslærerne (intern praktik) eller kortere eller længerevarende eksterne praktikker efter aftale mellem lærere, elev og forældre. Da vores elevantal er mindre end Folkeskolens, har vi mulighed for mere tid til den enkelte elev.
Undervisningen er individuel eller foregår i mindre grupper.

Andre aktiviteter
Vi er nu og da på ture, i biografen, på udstillinger eller andet.
Vi dyrker, hvis det er muligt, sport såvel ude som inde.

Skoledagen
Vores skoledag er fra kl. 8:30 til kl. 14:30.
Dog kun til 13:00 om tirsdagen og til 14:15 om fredagen.
Midt på dagen er der en frokostpause, hvor Skoleværkstedets elever får tilbud om et sundt måltid mad.

 Lærere:  Telefon nr.:
 Preben:  41 39 72 02
 Michael:   28 44 19 77
 Charlotte:  20 75 66 06

   
 





                  
     Preben                                      Michael                                     Charlotte                                  Bobby


Drucken