|
BASE 4000 - Roskilde Produktionsskoles mission, vision og værdigrundlag
Mission
Roskilde Produktionsskoles grundlæggende mission er at skabe de bedste udviklingsmuligheder for vores elever – først og fremmest uddannelse og derefter beskæftigelse.
Vision
Vi har en vision om at være det uddannelsestilbud, som elever og lærere vil være i og lære i. Vi opnår vores resultater gennem høj faglighed, kompetent vejledning og nærvær i forhold til den enkelte elev.
Værdigrundlag
Skolens værdigrundlag bygger på:
Troværdighed:
- Vi holder hvad vi lover og vi er troværdige overfor vores samarbejdspartnere.
Respekt:
· Vi søger efter enighed, men anerkender forskellighed.
· Vi overholder fælles beslutninger.
· Vi taler pænt til hinanden og vi spørger af interesse.
Optimale udviklingsmuligheder:
· Vi inddrager både sociale og faglige elementer i undervisningen og i forholdet til eleverne.
· Vores aktiviteter tilgodeser forskellige måder at lære på.
· Alle elever får tilknyttet en faglærer og en vejleder.
· Vejledning foregår i samspil med relevante samarbejdspartnere.
Dialog:
· Dialog er for skolen et arbejdsredskab, som hjælper os til at blive klogere på hinandens handlinger og adfærd.
· Vi spørger og lytter til hinanden.
· Vi inddrager eleverne i valget og tilrettelæggelsen af aktiviteterne.
· Vi inviterer til og forholder os åbent til spørgsmål.
Faglighed:
· Vi inspirerer gennem høj faglighed.
· Vi går forrest med det gode eksempel.
· Vi formidler respekt for arbejdsfællesskabet.
· Vi tilstræber at tilbyde almen undervisning til elever, der har behov derfor.
|